Damerne fik ikke den bedst tænkelige start på kvartfinalespillet med et 2-10 nederlag til AAB

Damerne fik ikke den bedst tænkelige start på kvartfinalespillet med et 2-10 nederlag til AAB

Herrerne holdt hovedet koldt

Kvartfinalespillet i floorball er godt i gang - det ser bedst ud for Attacks herrer

FLOORBALL: Begge Hvidovres elitehold for henholdsvis damer og herrer er aktion i kvartfinalespillet i kampen om dette års mesterskab.

Af
sport@hvidovreavis.dk

Begge hold mødte AaB Floorball. Herrerne, som spiller bedst af 5 kampe, vandt begge deres kampe og har derfor fået et rigtig godt udgangspunkt inden den kommende kamp(e). Damerne, som spiller bedst af 3 kampe, spillede en rigtig flot 1. periode og nogle gode perioder af tredje, men manglende koncentration og vilje på dagen gjorde, at damerne tabte deres første kvartfinale.

Om lørdagen trak herrerne det længste strå mod AaB, da holdet sejrede i overtid efter en meget tæt kamp, som havde Hvidovre foran flere gange. AaB fik udlignet til 5-5 og midtvejs i 3. periode bragter AaB sig også for første gang foran i kampen. Hvidovre synes at være lidt rådvilde og AaB sad på meget af boldbesiddelsen, men en flot kontra bragte Attack tilbage i kampen, 6-6. Da ingen af holdene lykkedes med at score yderligere, måtte kampen ud i forlænget spillet tid á 10 min, hvor første scoring vinder kampen. Og her trak Hvidovre det længste strå og kunne efter få minutter spillet score kampens sidste mål og derved trække sig sejrsrigt ud af kampen.

Søndag middag var herrerne så igen i aktion. En kamp, som blev lige så spændende og nervepirrende som lørdagens, dog med knap så mange mål. AaB startede denne gang bedst, og var midtvejs i perioden foran med to mål. Hvidovre, som synes at være langt væk, fik dog bragt lidt spænding tilbage i kampen ved en sen reducering. Kort inden pausen i 2. periode fik Attack udlignet til 2-2, som også er resultatet efter 2. periode. 3. periode var kun lige fløjtet i gang, da Hvidovre bragte sig foran i opgøret. Med knap 5 minutter tilbage af kampen fik AaB udlignet. Blot 16 sekunder før tid fik Hvidovre scoret  til kampens resultat, 4-3.

<p class="mrub">Damernes spillede en skidt 2. periode</p>

Efter herrernes kamp søndag skulle damerne forsøge at gøre dem kunsten efter, men på trods af en flot indsats i 1. periode måtte de se sig slået af et yderst velspillende AaB-hold. Det var AaB, som kom først på måltavlen. Inden periodens udløb lykkedes det dog Hvidovre at reducere til 1-1, som også blev periodens resultat. Hvidovre var i pausen rigtig glade for kampens udvikling og alle var enige om at fortsætte i samme dur, men uden at undervurdere AaB. Gæsterne fik hurtigt bragt sig på 1-2, 1-3, 1-4 før Hvidovre langsomt vågnede op. Men AAB fik da også gjort det til 1-5 og 1-6 inden periodens udløb. I pausen blev Hvidovre hurtigt enige om, at det ikke var godt nok og alle måtte løfte deres eget spil og i hvert fald hovedet og komme op på hesten igen. Attack var i momenter af perioden bedre med og fik også produceret flere chancer. Men selvom det lykkedes Hvidovre at pynte på resultatet og komme på måltavlen endnu en gang, så blev der også lukket flere mål ind i Hvidovres ende. Kampen ender 10-2 til gæsterne fra AaB. - En kamp, hvor samtlige Hvidovrespillere ikke helt rammer dagen, noget som skal til, hvis Attack skal have forhåbninger om at lave overraskelsen, mente Pia Plannthien fra klubben.

-  AaB var bedst på samtlige parametre, men Hvidovre er nu ekstra opsatte på revanchen på lørdag for at vise at det, der blev vist søndag eftermiddag, langt fra er damernes faktiske niveau...

Publiceret 17 March 2015 08:00