Så skal de lokale skoler ud og dyste i skak.

Så skal de lokale skoler ud og dyste i skak.

Hvidoverskoler skal til landsfinale!

Når der er Landsfinale i Skolernes Skakdag i Billund den 20. marts er 20 elever fra både Holmegårdskolen og Langhøjskolen med

I februar deltog Holmegårdskolen og Langhøjskolen sammen med 200 skoler landet over i Skolernes Skakdag - en slags hjernegymnastikkens motionsdag - hvor skolens elever dystede på tanker og idéer på det ternede bræt. Nu har skolerne så fundet holdene, der skal repræsentere skolerne til Landsfinalen i Skolernes Skakdag den 20. marts i Lalandia.

Det er Dansk Skoleskak og Børnenes Hovedstad, Billund, der inviterer indenfor den 20. marts, når der bydes velkommen til landsfinale. Holmegårdskolen og Langhøjskolen sender hver 20 elever til landsfinalen, hvor de skal dyste mod elever fra andre skoler fra hele landet.

Thorbjørn Bromann, skoleskakansvarlig på Langhøjskolen: - Vi havde en fantastisk Skolernes Skakdag i februar, og jeg er sikker på, at landsfinalen i Lalandia bliver en stor dag for alle. Fokus er på læring, fællesskab og at det bliver en god dag for alle, så hvem der vinder og taber på skakbrættet betyder ikke så meget.

Det er anden gang at Holmegårdskolen og Langhøjskolen er med til landsfinalen, der byder på 4 skakdyster, underholdning, frokost og præmier til alle. Skolernes rejser sammen i bus til Billund.

Landsfinalen i Skolernes Skakdag 2015 arrangeres af Dansk Skoleskak og Børnenes Hovedstad, Billund i samarbejde med Skolemælk, Politiken og Spar Nord Fonden.

Publiceret 17 March 2015 08:00