(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Ihærdig ung butikstyv

HERFØLGE: Mandag eftermiddag kort før kl. 14.00 anmeldte personalet i Aldi på Pogebanken i Herfølge, at en dreng var tilbageholdt efter tyveri af slik til en værdi af ca. 52 kr.
Politiet fik kontakt med en 11-årig dreng fra Køge, som blev afhørt til dagens tyveri.
Da han er under den kriminelle lavalder på 15 år, kan politiet ikke sigte ham for tyveriet.
Da personalet kunne genkende som værende gerningsmand til et tilsvarende tyveri tre dage tidligere, afhørte politiet ham også til dette forhold.
I forbindelse med afhøringen "erkendte" den 11-årige yderligere to forhold, så politiet har nu dels lavet en indberetning til sociale myndigheder om drengens meritter, dels afleveret ham efter endt sagsbehandling hos moderen, som dermed blev underrettet om sagerne.
pm

Publiceret 17 March 2015 12:00