Der er godt med trafik på de indiske jernbaner.

Der er godt med trafik på de indiske jernbaner.

- Jeg bliver kaldt Madam...

Rejsebrev fra Emma Munch i Mumbai, - Rotarys udsendte i Indien:

 Den første tid er gået hurtigt. Hurtigere end jeg havde regnet med. Det føles på én og samme tid som om at jeg landede i forgårs og jeg har boet her altid. De første uger var alt så nyt, og der skete så meget omkring mig hele tiden.

Af
Emma - Rotarys udsendte i Indien

Det første jeg tænkte da jeg landede var, at det var alt, alt for fugtigt og varmt. Jeg havde været så heldig at blive opgraderet til Buisness Class gratis, så turen havde ikke været noget at klage over. Jeg landede i Mumbai natten mellem den første og anden august, så lufthavnen var ret ødet. Jeg fandt min kuffert og kom igennem tolden problemfrit, og gik ud til hovedindgangen. Der var fyldt med mennesker, og jeg havde kun set billeder af min familie så det hele virkede ret uoverskueligt. Jeg havde skrevet med min værtsfamilie dagen før jeg forlod Danmark, og de havde fortalt mig at familien ville være der. Jeg troede at de mente Faren, Moren og de to børn. Jeg blev derfor temmelig overrasket da jeg så der stod over femten mennesker og ventede på mig. De var alle glade og ventede på mig med et skilt med mit navn på. Udover familien var der også nogle Rotary medlemmer som hilste og bød mig velkommen til distriktet. Jeg fulgtes med min søster, mine kusiner og fætre til en af bilerne. Jeg satte mig ind på bagsædet, og som det første prøvede jeg at tage sikkerhedsselen på, men blev stoppet af mine grinene kusiner og søster. De spurgte hvad jeg lavede, og jeg svarede at jeg prøvede at tage sikkerhedssele på, men fik at vide at det behøvede jeg altså ikke, det er kun chaufføren der skal have den på. Selvom det var sent om natten var der en del biler og rickshaws på vejen, og der var mennesker alle steder. Da vi sad i bilen, på vej hjem fra lufthavnen blev jeg spurgt om hvor mange mennesker der boede i Danmark, jeg svarede 5,5 million. De kiggede på mig og sagde at de mente hele Danmark og ikke den by jeg boede i. Jeg forklarede dem at der altså kun boede 5,5 million i hele Danmark og de var ret chokerede. Mumbai har omkring 20 millioner indbyggere hvis du tæller forstæderne med, så det bebrejder jeg dem ikke. De første dage var mest bare papir arbejde og møder med nye mennesker.

<p class="mrub">Kører rickshaw til skole</p>

I Indien tilhøre størstedelen af befolkningen Hindu-religionen, og der er en masse festivaler. Jeg ankom til Raksha Bandhan som er en festival der fejrer båndet mellem brødre og søstre, det var en rigtig god mulighed for at møde det meste af min familie. Jeg startede også i skole, som også er meget anderledes. Læren skal tiltales Madam eller Sir, og det er nok hvad de fleste ville kalde “gammeldags” skolegang i forhold til undervisningsmetoderne, men det er fint nok, selvom jeg foretrækker Danmark på det her punkt. Der går en masse elever på min skole, og jeg ser nye ansigter hver dag, og falder hele tiden i snak med andre elever. For at komme til skolen fra min nuværende familie skal jeg med rickshaw til metrostationen(Metroen i Mumbai er spritny og meget ren i for hold til resten af byen), og med metroen til Andheri station. Jeg tager toget fra Andheri til Ville Parle, hvor min skole er. Jeg følges sammen med to andre udvekslingstudenter der går på samme skole. Mange af inderne er ret imponeret over at vi tager toget, da mange af dem ikke selv gør det. Nogle gange er togene så overfyldte at folk hænger ud af dørene(som altid er åbne). Folk springer også af og på busserne der kører på de meget trafikerede veje. Det er heller ikke unormalt at se tre personer på én scooter eller motorcykel. Faktisk har jeg set en familie på fem kører på en scooter. Jeg har vænnet mig til trafikken nu, men i starten var jeg ret bange for at blive kørt over af en rickshaw eller en bus. Jeg skal også vænne mig til selv at blive kaldt Madam, Miss eller Ma’am. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til det, og reagerer ikke når folk kalder mig det, og går bare videre.

<p class="mrub">Masser af festivitas</p>

Min familie tog mig med til et sted kaldet Lavasa, som er beliggende fem timers kørsel udenfor Mumbai i tre dage. Det regnede det meste af tiden, men det var meget hyggeligt, og jeg fik set noget andet end Mumbai.

Jeg fejrede også en anden hindu festival kaldet Ganesh-Chaturthi, hvor man fejrer guden Ganesha. Det er stor begivnhed i Mumbai, og mange folk har en Figur af guden derhjemme som bliver tilbedt, og efter nogle dage tager man figuren ud til vandet, hvor den bliver båret ud i havet, og derefter synker til bunds. Man siger at Ganesha vender hjem når han bliver sat i vandet. En anden festival er Navratri, som er en dansefestival, hvor man danser med to “pinde” og fester. Jeg blev inviteret med til Rotary arrangementer både til Ganesh-Chaturthi og Navratri. Vi var ude for at uddele mad til alle folkene på gaderne under Ganesh-Chaturthi, og jeg tror aldrig jeg har set så mange mennesker samlet på et sted. Rotary dannede menneske-kæder for at kontrollere horderne af folk.

Jeg tog også på familiebesøg med min søster til en by der hedder Indore, hvor mon moster bor. Vi tog et eksprestog, og efter 12 timer var vi i Indore. Det var en forlænget weekend, og i mens Navrati festivalen var i gang, Så jeg fik også fejret Navratri i Indore. Det var dejligt at møde mere familie og se mere af Indien. I Indore var der fyldt med køer og geder. Der er også både køer og geder i Mumbai, men ikke så mange som i Indore.

Vejret er skiftet fra Monsun til hvad de her i Mumbai kalder “Oktober-heden”. Efter monsunen er der en drastisk stigning i tempraturen. Jeg synes det var varmt under monsunen, men det er ingenting i forhold til vejret nu, hvor temperaturen sniger sig over de 35 grader på de værste dage. 35 grader lyder måske meget rart, men det er det altså ikke hvis man skal op på tredje sal efter at have siddet i en rickshaw omgivet af bilos, og har kørt med det fyldte tog.

Jeg har ferie fra skolen lige nu på grund af den største Hindu festival, Diwali, som fejrer lyset. Det svarer til Jul herhjemme. Folk er i et fantastisk humør, og der er lyskæder i næsten alle vinduer og alle gaderne er også pyntet op. Jeg tager snart afsted på min første tur sammen med Rotary. Den første tur dækker det meste af Sydindien og kommer til at være en to ugers tur.

Publiceret 17 March 2015 08:00