Dypont Cajunband. (Pressefoto).

Dypont Cajunband. (Pressefoto).

Ny lyd på sæsonens sidste Cajun Kaffebar

Torsdag den 19. marts kl. 20.00 på Teaterbygningen

KØGE: Til Cajun Kaffebar torsdag den 19. marts kl. 20.00 på Teaterbygningen kommer et af Danmarks bedste cajunbands.
Dypont Cajunband fra det midtjyske højland har spillet musik i rigtigt mange år, og de sidste 20 år har de spillet traditionel cajunmusik.
Den lille enradede cajunharmonika spilles af Niels Hovmand og han er absolut i særklasse herhjemme.  Den eminente fiddle spilles af Grethe Lavmand og Finn Keldsen på guitar sørger for rytmen.
Senere på aftenen spiller Køge Cajun Special suppleret af Niels Hovmand på Dobro og Grethe Lavmand på fiddle. Så der er masser af ny lyd på sæsonens sidste Cajun Kaffebar.
Musikforeningen Bygningen er et af de få steder i landet hvor man kan høre traditionel cajunmusik.
Du kan møde op på aftenen og tegn et medlemskab for at nyde godt af medlemsfordele og støtte Køges musikliv. Du kan også melde dig ind og læse om medlemsfordele på www.bygningen.dk.
Gratis entre for medlemmer af Musikforeningen Bygningen.
pm

Publiceret 17 March 2015 08:45