“På Kant” er temaet for dette års Kulturnat. Foto: Kolding Kommune.

“På Kant” er temaet for dette års Kulturnat. Foto: Kolding Kommune.

Skaberen af årets kulturnats plakat

Er det dig, der har den gode ide, så har du chancen for at vinde et gavekort på 3000 kroner

Kolding Kulturnat indbyder til åben konkurrence om at skabe et innovativt og iøjnefaldende design til årets kulturnat-plakat. Man behøver ikke være professionel, designer, grafiker, fra Kolding, eller kulturnørd, så længe man bare har en rigtig god idé til, hvordan man kan formidle kulturnat 2015 på en spændende måde med kant og blikfang.
Temaet for Kolding Kulturnat 2015 er “Med kant” og det skal selvfølgelig også komme til udtryk i kulturnattens visuelle identitet. Måske går plakaten lige til kanten? Eller er den temmelig kantet? Det indbydes til at man tænker ud af boksen. Det står således frit for at fortolke med grafik, fotos eller tekst. Eneste krav er, at teksten “Kolding Kulturnat - Med kant” samt datoen “21. august 2015” skal indgå.

Herudover er der særlige krav i forhold til mål. Man finder en mere detaljeret vejledning på www.kulturnat.kolding.dk. Her kan man også følge med i nyheder for kulturnatten, bl.a. program osv.
Vinderplakaten bliver udvalgt af et dommerpanel, som består af Kulturnattens styregruppe. Samtlige plakatforslag vil blive udstillet i forbindelse med Kulturnatten.

For at deltage, skal man sende sit bud til kultur@kolding.dk senest den 7. april klokken 12.00. Send gerne oplægget som en samlet pdf-fil.

Spørgsmål besvares på telefon 79 79 10 07 eller pr. mail.

Publiceret 17 March 2015 19:00