Der er virkelig fart, energi og passion i Hvidovre Fighters, der er inde i de afgørende semifinalekampe.

Der er virkelig fart, energi og passion i Hvidovre Fighters, der er inde i de afgørende semifinalekampe.

To tætte afgørelser

Hvidovre Fighters semifinalekampe mod Rødovre er ligeså tætte som forventet

ISHOCKEY: To hold, der begge ønskede at få den perfekte start på bedst á fem serien, har givet publikum to rigtig gode hockeyoplevelser. En i Frihedens Idrætscenter, hvor hjemmeholdet vandt efter straffeslag med 6-5 og i Rødovre, hvor hjemmeholdet trak det længste strå igen efter straffeslagsafgørelse.

Af
ebo@hvidovreavis.dk

Hvidovre Fighters lagde et højt tryk på gæsterne i hjemmekampen, hvor der samtidig blev spillet meget fysisk og på kroppen af de lynhurtige Rødovrespillere, der også fik kærligheden at føle, når de nærmere sig blue line. Det gode presspil udløste et par mål til Hvidovre, hvor først Jeff Villegas satte pucken i mål efter et break-away, og Mads Marker gjorde ham kunsten efter, da han blev sendt af sted efter en elegant pasning fra rutinerede Casper Winther.

Rødovre var mest på pucken og skabte en del chancer, men Hvidovres defensiv, der overlevede hele tre udvisninger, holdt niveau, og målmand Magnus Bo Hansen lod sig ikke passere i 1 .periode.

Straks i 2. periode gjorde Mads Marker det til 3-0, og Rødovre skiftede målmand. Det blev hurtigt 3-1 og 3-2, inden Christoffer Cramwikt fik en god chance i slottet og sørgede for 4-2. Her var det ikke slut, idet gæsterne fik reduceret igen inden pausen

Dramaet fortsatte i 3. periode, hvor Mads Rex fik sendt en fin afslutning mod mål, der efterlod en returpuck, som Jeff Villegas hurtigt var over og kronede en stor arbejdsindsats med sit andet mål og Hvidovres femte. Endnu en gang kom Rødovre stærkt tilbage og fik reduceret og udlignet.

Efter en målløs overtid skulle det hele afgøres på straffeslag. Rødovre startede med at brænde deres første. Hvidovre scorede ved Mads Marker, inden Rødovre udlignede og bragte sig foran. Der var derfor maksimalt pres på rutinerede Casper Winther, der stod for presset. Han udlignede og scorede siden kampens afgørende mål. Kampen dagen efter i Rødovre lignede i lang tid en sejr til Hvidovre, der førte både 2-1, 3-2 og 4,3,  men var skarpest i straffeslagsafgørelsen.

<p class="mrub">Ingen overgiver sig frivilligt</p>

Hvidovres træner Olaf Eller: - Jeg er imponeret over, hvad drengene leverer på isen. Det er tætte kampe, som ingen af de to hold vil tabe frivilligt. Vi er ramt af en del skader, men truppen er tilpas bred til, at nye spillere byder ind og leverer varen. Senest viste Frederik Elmose, Lucas Jørgensen og Robin Gariby stor fight og moral i 4. kæden, hvor de løste deres opgaver perfekt...

- De har været lidt ude, men kom ind og blev en vigtig del af holdet. Vi mangler fire spillere med eliteerfaring, og det kan selvfølgelig mærkes, men alt er åbent, og jeg tror, de kommende kampe bliver ligeså tætte. Vi skal fortsat være gode i både over tal og undertal, og så håber vi på, at Marcus Gregersen vender tilbage til holdet.....  

Publiceret 17 March 2015 08:00