Cory Quirk (bagerst) scorede tre gange i det nordjyske.

Cory Quirk (bagerst) scorede tre gange i det nordjyske.

Ishockey:

SønderjyskE hentede vigtig sejr i Nordjylland

Mestrene måtte ud i overtime for at hente den første udesejr i semifinaleserien

Af
Af Peter Rasmussen

Beskedne 1919 publikummer valgte i aftes at overvære semifinalekampen imellem Frederikshavn White Hawks og SønderjyskE. Det var synd for det var nemlig en forrygende kamp.
Det var nemlig to hold i absolut slutspilsform, der dystede om den vigtige anden sejr i serien. Meget længe var gæsterne i teeten, men i det allersidste minut af den ordinære spilletid fik hjemmeholdet sikret 3-3 og dermed overtime.
Efter næsten et kvarter af fjerde periode lykkedes det dagens helt store skarpretter, Cory Quirk, at afgøre slaget. Med sin tredje scoring sikrede han, at såvel lyseblå spillere som lyseblå fans kunne få en festlig tur hjem i busserne
Kampen i det nordjyske viste tydeligt at det bliver i over- og undertal at tingene afgøres. Udvisninger koster dyrt. Det bliver også en krig på fysikken. Der blev spillet rigtig hårdt i aftes og nu venter tre kampe på fem dage. En nøglefaktor er: Hvem holder bedst til det pres?
SønderjyskE fører serien 2-0. Næste akt udspiller sig i SE Arena i morgen, søndag, klokken 18.00.
I den modsatte semifinale udlignede Esbjerg til 1-1 med en hjemmesejr på 4-2.

Kampen i tal

Frederikshavn - SønderjyskE 3-4 (1-1, 0-1, 2-1)
06:22 1-0 Mathias Bau (Miller)
12:41 1-1 Steffen Frank STR
20:10 1-2 Cory Quirk (Lykkeskov, Spelling)
45:07 2-2 Mathias Bau (Jyrkkio, Miller) PP
46:30 2-3 Cory Quirk (Nielsen, Jokila)
58:46 3-3 Jesse Jyrkkio (Miller) PP
73:15 3-4 Cory Quirk (Dineen, Spelling) PP
Udv.: FWH 3x2, SE 3x2
Skud: 37-27
Tilskuere: 1919

Publiceret 21 March 2015 07:00