På Lagoniskolen i Vojens var der solformørkelse på skemaet - til stor fornøjelse for eleverne.

På Lagoniskolen i Vojens var der solformørkelse på skemaet - til stor fornøjelse for eleverne.

SE BILLEDER:

Solformørkelse på skoleskemaet

Lagoniskolen i Vojens var én af de skoler, som flyttede undervisningen ud under åben himmel

Af
Af Peter Rasmussen

En solformørkelse er ikke nogen hverdagsbegivenhed og derfor var skoleelever landet over da også rykket ud af klasselokalerne for at opleve det særlige naturfænomen. Også på Lagoniskolen i Vojens, hvor Lasse Aditya Kjær er elev i 9.b. Han var vaks med sit kamera og fik fanget dagen med sin linse. 
"I stedet for at holde eleverne spærret indenfor, bænket til stolene, havde lærerne stablet et super flot og kæmpe stort arrangement på benene,"  fortæller Lasse og fortsætter:
"Det startede med fælles oplæg og flere demonstrationer, hvor eleverne blev inddraget. En god halv time før klimaks fik vi muligheden for at gå ud, med vores sikkerhedsudstyr, og se fænomenet, alt i mens vi havde storskærmen kørende. Under klimaks gik der et sus gennem alle og en følelse, som ikke kan købes for penge og det var det der gjorde det så fedt, man mærkede en stor fællesskabsfølelse, alle uden undtagelse."
 
 

En fed dag

Lasse kalder det er rigtig fed dag. Han fortæller:
"Både elever og lærer var super glade og tilfredse med dagens "op fra sæderne" undervisning og der var smilende og begejstrede elever over alt. Alt i alt et par gode timer, der bringer folk sammen på tværs af årgange og interesser for i dag var vi samlet om en ting. "
"Jeg synes det er rart når et større arrangement går over alle forventninger og her fortjener lærerne stor ros for overhovedet at have givet os denne mulighed. Det må også gerne inspirere til at vi oftere bryder med den klassiske "røv-til-sæde undervisning"," slutter Lasse.

null

Publiceret 21 March 2015 08:00