Udover miniflexjob bliver borgerne også tilbudt eksempelvis yoga som skal forbedre arbejdsevnen.

Udover miniflexjob bliver borgerne også tilbudt eksempelvis yoga som skal forbedre arbejdsevnen.

28 borgere og fem virksomheder med i fleksjobprojekt

Borgere med begrænset arbejdsevne skal styrkes, så de kan arbejde lidt mere eller beholde jobbet

Jobcenter Hvidovre deltager sammen med 29 andre jobcentre i et projekt, der skal forbedre arbejdsevnen hos borgere i minifleksjob - dvs. borgere, der i dag er beskæftiget 10 timer eller mindre om ugen.

Hvidovre Kommune har i dag 70 borgere i minifleksjob. Af dem har de 28 sagt ja til at deltage i projekt “Fleksjob født med progression”, som går ud på, at forbedre arbejdsevnen hos borgerne. Det skal bl.a. ske ved, at borgerne deltager i forskellige aktiviteter ved siden af deres fleksjob. Det er f.eks. generel fysisk træning, rygtræning, kostvejledning, mindfullness, yoga, massage, rygestop og opkvalificering. Udover de 28 borgere deltager også 5 virksomheder i projektet, der løber frem til den 31. august i år. For nogle af deltagernes vedkommende vil formålet med at deltage i projektet være at kunne fastholde den arbejdstid de har i dag. Mens andre måske vil kunne arbejde lidt flere timer i fremtiden. Men der er tale om borgere med en begrænset arbejdsevne. I forlængelse af projektet, skal Jobcenter Hvidovre ud og markedsføre fleksjobordningen hos de lokale virksomheder og bl.a. informere dem om muligheden for at ansætte personer i minifleksjob. Det kommer bl.a. til at ske igennem et elektronisk nyhedsbrev og direkte kontakt til virksomheder inden for de brancher, hvor der er ledige, der er godkendt til fleksjob. Vil du høre mere om fleksjobordningen kan du kontakte jobcentret på fleksjob@hvidovre.dk. Spørgsmål om projekt “Fleksjob født med progression” kan sendes til projektleder Anja Vinther Jensen på avi@hvidovre.dk.

Publiceret 30 March 2015 07:00