Den nye formand for Kolding Idrætsråd, Claus Warming. Foto: Privatfoto

Den nye formand for Kolding Idrætsråd, Claus Warming. Foto: Privatfoto

Kolding Idrætsråd får ny formand

Claus Warming har netop fået titlen som ny formand for Kolding Idrætsråd. Han er 47 år og afløser Bent Ginnerskov Jensen, der har været på formandsposten siden 2010.

På Kolding Idrætsråds repræsentantskabsmøde, der blev holdt torsdag den 26. marts, valgte forsamlingen Claus Warming til ny formand.

“Jeg glæder mig til igen at sætte turbo og fokus på idrætten,” siger Claus Warming i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Det frivillige foreningsliv giver så meget værdi, at det er kommunens største kulturskaber i lokalsamfundet. Netop derfor har Kolding idrætsråd en vigtig rolle at udfylde”.

Publiceret 30 March 2015 11:30