Nyt tilbud til sygemeldte borgere i Fredericia

Er du sygemeldt og har du brug for andre at dele dine tanker og følelser med?
Fredericia-Middelfart Selvhjælp arbejder på at starte en gruppe op for borgere, der enten af fysiske eller psykiske årsager er sygemeldte og dermed ude af arbejdsmarkedet.
I gruppen vil der være mulighed for at møde andre i en lignende situation som en selv, og som kan genkende de tanker og følelser, man kan komme ud for som sygemeldt.
Der vil være plads til, at dele de bekymringer, sorger, succeser og den medgang man kan have erfaret sig igennem sit sygdomsforløb.

Kontakt Fredericia-Middelfart Selvhjælp for mere information. Telefon: 72 10 67 73, mandag-torsdag klokken 09.00-13.00.

Publiceret 30 March 2015 10:00