Power cirkus for nybagte mødre

Power Cirkus er Cirkusmuseets populære aktivitet, hvor nybagte mødre kan komme i form igen efter fødslen på en anderledes måde.

- Her blandes elementer fra cirkus med yoga og styrketræning for at få trænet de områder, som især har brug for opmærksomhed efter en fødsel, fortæller artist og instruktør på holdet Line Vittrup.

- Samtidig er det vigtigt for os, at mødrene har en hyggelig stund, hvor der også er mulighed for at få nye bekendtskaber og samtidig medbringe barnet.

Power Cirkus finder sted i Fægtesalen i Avedørelejren hver tirsdag og torsdag kl. 13-14. Træningen er inkluderet i entréprisen på kr. 50,- til museet. Du kan købe årskort for 130 kr. og deltage i alle de træningsgange i efteråret, som du har lyst til. Se mere på cirkusmuseum.dk.

Selvom tilbuddet er særligt henvendt til nybagte mødre, er alle, som vil i form via cirkus, velkomne.

Publiceret 30 March 2015 07:00