Nægtede at oplyse sit navn til politiet

Af
Af Thomas Bohsen

En ung mand blev kortvarigt anholdt natten til fredag i Kolding. Det skete på Markdanersgade i krydset med Akseltorv.
Manden gik midt på gaden og opførte sig aggressivt. Da politiet nåede frem, nægtede han at oplyse sit navn, og forsøgte endda med et falsk. Derfor blev han anholdt, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Det viste sig at være en 18-årig mand fra Kolding, der blev sigtet for ikke at ville oplyse sit navn til politiet. Kort efter fik han lov at fortsætte sin tur - denne gang på fortovet.

null

Publiceret 01 May 2015 11:45