(Privatfoto)

(Privatfoto)

Ny leder og nye tider hos Røde Kors i V. Sottrup

status Den 1. januar overtog Bent Andersen hvervet som butiksleder for Røde Kors butikken i Vester Sottrup. Det er således med spænding hele teamet er gået ind i 2015 og nu ser fremtiden i møde med optimistiske øjne. Ny leder med andre interesseområder fordrer naturligt nok omstilling hos de frivillige. Ansvarsområder er blevet uddelegeret, og det kræver stort engagement og indsigt hos de berørte, som samtidig oplever stor personlig tilfredsstillelse, større selvværd, nye sociale relationer og en glæde, der smitter af på både kolleger og kunder. Rent fysisk har Bent Andersen også sat sine spor med ændringer i butikken. Et værksted er blevet indrettet til elektronikteknikeren, og en madras-reol er lavet og sat op af frivillige. Udlejer har, til stor glæde for butikspersonalet, sat to flotte nye vinduer i, og frivillige har lavet vinduesbænke, således at pladsen kan udnyttes til udstilling af de mange indkomne kvalitetsvarer. Desuden er nye bredere vinduesbænke sat op i 'havestuen', så det også her bliver lettere at dekorere og præsentere de mange donerede varer. En nyrenoveret disk står også klar til at blive taget i brug. Men Bent Andersen har flere nye idéer, der venter på at blive ført ud i praksis. Derfor vil butikken hele tiden ændre sig. Tiltagene er med til at gøre butikken lysere og venligere.

Støtter lokale aktiviteter

Røde Kors Sundeved bruger hvert år en del af overskuddet fra butikken til at støtte aktiviteter for børn og unge i lokalområdet. I 2014 blev der brugt cirka 100.000 kroner til ferielejre, fritidsaktiviteter og oplevelser for børn og unge, hvor også den sociale netværksdannelse er en vigtig del. dertil kommer julekurve og julepakker til udvalgte borgere. Både på baggrund af ansøgning men også på baggrund af henvendelse fra hjemmepleje, præst eller tredjeperson. det har været en fast tradition gennem flere år. Derudover udvælges med omhu veldokumenterede venskabsprojekter forskellige steder i verden. Her bestemmes støttens størrelse af projektets indhold og omfang. I 2014 doneredes i alt 210.000 kroner. Har man lyst til at være en del af Røde Kors Sundeved, en del af et godt socialt netværk, så tøv ikke med at spørge om et job, lyder opfordringen.

(Privatfoto)

(Privatfoto)


(Privatfoto)

(Privatfoto)

Publiceret 01 May 2015 05:00