ADPs omsætning steg, men overskudet faldt en smule i 2014,

ADPs omsætning steg, men overskudet faldt en smule i 2014,

ADP:

Mere omsætning

Omsætningen steg, men overskuddet faldt hos havneselskabet ADP sidste år

2014 var et godt år for ADP. Det økonomiske resultat afspejler forventningerne og følger tendensen fra tidligere.
2014-resultatet er tilfredsstillende, og alt peger i den rigtige retning for fremtiden, skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Omsætningen blev i 2014 114,8 millioner kroner, hvilket er 2,7 millioner mere end året før. Årsresultatet endte på 31,9 moillioner, hvilket er 3,4 millioner mindre end året før.
“Det er et godt og tilfredsstillende resultat,” siger bestyrelsesformand Arne Tirsgaard, i pressemeddelelsen.
“Vi har en konsolideret virksomhed, der i 2014 er optimeret på mange fronter. Vi går derfor en spændende fremtid i møde med udviklingspotentiale for mange af vores forretningsområder.' Udbytte til aktionærerne udgør igen i 2014 7.125 mio. kr.

Containervækst på 25 procent

Antal skibsanløb faldt en smule i 2014, men det kompenseres ved, at skibene er større.
“Det ser vi tydeligt på for eksempel containervæksten, hvor der pr. anløb kommer klart flere containere. Vækst på 25 procent i 2014 fortsætter foregående års flotte containervækst,” siger Arne Tirsgaard.
God udvikling i DMTC
Den 1. juli 2014 overtog ADP skødet på en 200.000 kvadratmeter grund i erhvervsområdet DanmarkC ved Taulov kun 10 minutter fra Fredericia Havn.
“Der har været arbejdet intenst på udviklingen af det nye transportcenter (DMTC), og vi er tæt på at indgå den første aftale,” siger Arne Tirsgaard.
DMTC giver på sigt såvel ADP som erhvervslivet klare logistiske synergi-fordele, ikke mindst hvad angår container- og Ro/Ro-trafikken.

Publiceret 02 May 2015 09:00