Østjylland :

Betjente får personlige sikkerhedsveste

Af
Dan Jensen

Når betjentene i Østjyllands Politi skal på patrulje, skal de ikke længere bekymre sig om at overtage en skudsikker vest fra kollegaen.
Der er personlige veste på vej til betjente med behov, skriver JP Aarhus.
»Det er rent praktisk, nu hvor de skal køre med dem hele tiden, oplyser vicepolitiinspektør Søren Urup, Østjyllands Politi.
Jyllands-Posten har været i kontakt med flere betjente, som har kritiseret situationen omkring de skudsikre veste i Østjyllands Politi. Heriblandt udfordringen med at finde en vest, som er ren og passer i størrelsen.


Publiceret 03 May 2015 07:39