70-året for Danmarks befrielse markeres naturligvis i Frøslevlejren. (Privatfoto).

70-året for Danmarks befrielse markeres naturligvis i Frøslevlejren. (Privatfoto).

Befrielsen markeres i Frøslev

Mandag den 4. maj med start kl. 19.50 markeres 70-året for Danmarks befrielse med bl.a. frihedsbudskabet, taler, kransenedlæggelse, fællessang og mindeandagt i Frøslevlejren.
Alle interesserede er velkomne. Det er gratis at deltage.
“4. maj er traditionelt et smukt og mindeværdigt arrangement i Frøslevlejren, hvor deltagerne mindes både fangerne i lejren og selve befrielsen. Men i år, hvor det er 70 år siden, frihedsbudskabet lød, kan vi ud over at mindes også glæde os over, hvordan naboskabet i grænseegnen har udviklet sig i den menneskealder, der er gået, siden krigen sluttede,” pointerer formand for Den selvejende institution Frøslevlejren Thomas Andresen, der også er borgmester i Aabenraa Kommune.
I anledning af 70-året for Danmarks befrielse har Danmarks Generalkonsul i Flensborg Henrik Becker-Christensen takket ja til at komme og holde mindetalen.

Publiceret 03 May 2015 09:00