Fem frivillige i gang med at forårsklargøre et rosenbed. Foto: Geografisk Haves Venner

Fem frivillige i gang med at forårsklargøre et rosenbed. Foto: Geografisk Haves Venner

Geografisk Have søger frivillige haveentusiaster

Geografisk Haves Venner søger efter flere, der har lyst til at give en hånd med

Mellem 25 og 30 frivillige fra Geografisk Haves Venner har gennem flere år hjulpet til med lettere driftsopgaver i haven. Formand for Geografisk Haves Venner, Hans Jørn Anhøj, fortæller, at foreningen søger efter flere, der har lyst til at give en hånd med som frivillige både på hverdage men også ved arrangementer uden for normal arbejdstid.
 

Den 9. maj holder foreningen åbent hus i Geografisk Have, hvor interesserede tilbydes uforpligtende information om frivilligarbejdet og en rundvisning i forårshaven.
 

Én af de frivillige i gruppen er Birthe Hansen, som har været med siden 2012. Siden er hendes mand også kommet med, og nu tager de i Geografisk Have to til tre timer to gange om ugen.
“Jeg er haveinteresseret, og efter at være gået på efterløn som bogholder, begyndte jeg som frivillig. Det er forskellige opgaver, vi løser. Om sommeren er det for eksempel afpudsning af roser og andre blomster. Alt foregår i en god atmosfære, hvor man støtter hinanden, så alle uanset forudsætninger kan deltage,” fortæller Birthe Hansen.
 

Åbent hus-arrangementet sker lørdag den 9. maj mellem klokken 10-12 i havens væksthuse. Man kan læse mere om arrangementet på www.geografiskhavesvenner.dk

Publiceret 03 May 2015 10:00