Politiets Idrætsforeningen vil ro i 24 timer under åben himmel - i en god sags tjeneste. (Privatfoto).

Politiets Idrætsforeningen vil ro i 24 timer under åben himmel - i en god sags tjeneste. (Privatfoto).

Politiet giver den gas på romaskinerne

Politiets Idrætsforening vil ro i 24 timer til støtte for Julemærkehjemmet

Af
Af

Aabenraa Politi Idrætsforening vil ro 24 timer i ét stræk til fordel for Julemærkehjemmet i Kollund.
Det kommer til at ske på dagen for Danmarks befrielse, nemlig den 4. maj.
Målet er at nå 300 km. i romaskinen i løbet af de 24 timer, der roes.

Foregår udendørs

Og alle kan følge med i politiets kamp for at nå kilometerne, for ro-maskinen placeres nemlig til offentlig skue udenfor på Haderslevvej 54 hos tandlæge Jan Hanquist Hansen lige ved siden af politistationen.
Ro-maskinen sættes til nedtælling fra 24 timer og skal derved holdes kørende hele tiden, dog med løbende skift af roere.
Politiet har været ude for at få sponsorer, der kan sørge for, at eventen giver overskud, og der er stadig mulighed for at støtte op om den gode sag. Man kan give et beløb pr. kilometer, som betjentene opnår i romaskinen.
Udover sponsoraterne giver hver deltagende roer selv 50 kr. - for at få sved på panden.
Derudover kan man under eventen også købe grillpølser, sodavand og is, hvor overskudet ligeledes går til Julemærkehjemmet.

Publiceret 03 May 2015 08:00