Ken Briller og Kontaktlinser har fået Feinschmecker-kvalitetsstemplet.

Ken Briller og Kontaktlinser har fået Feinschmecker-kvalitetsstemplet.

Sikkerhed for kvalitet i brilleforretningen

Flot kvalitetsstempel til Ken Briller og Kontaktlinser.

kvalitet Kunderne i brilleforretningen Ken Briller og Kontaktlinser i Køge har fremover sikkerhed for kvaliteten i alle led af betjeningen, efter at forretningen er blevet udstyret med kvalitetsstemplet Feinschmecker.
Feinschmecker er en privat kvalitetsordning, som foreløbig blot omfatter otte brilleforretninger i hele landet, og som fungerer som en sikring for kunderne for, at forretningen kan leve op til en lang række krav om høj kvalitet i udvalg og betjening.
- Vi er helt vildt stolte af, at vi har fået dette kvalitetsstempel, selv om vi ikke har været i gang så længe, siger optiker Susanne Ken.
Hun åbnede Ken Briller og Kontaktlinser sammen med to partnere, Helle Holmberg og Mette Vergmann, tilbage i januar, men selv om forretningen altså er nu, så har de tre mange års erfaring med at sælge briller og kontaktlinser til køgenserne. Susanne Ken drev således i mange år Profil Optik i Jernbanegade.mart

Publiceret 03 May 2015 13:45