Østjylland :

Salmonella i hele kyllinger

Af
Dan Jensen

Forbrugere i Østjylland og resten af landet, der har købt en hel kylling i Lidl eller Rema 1000, opfordres nu til at tjekke kyllingernes pakkedato.
Der er nemlig konstateret salmonella i prøver af hele kyllinger, og de bliver nu tilbagetrukket fra markedet.
Kyllingerne kommer fra virksomheden HKScan Denmark, der ved en egenkontrol har konstateret salmonella i deres kyllinger.
Har man købt hele kyllinger med pakkedato 30. april af mærket "smagfuld" eller "nordkylling" i de pågældende butikker, så skal man kassere kødet eller levere det tilbage til butikken.

Publiceret 04 May 2015 08:05