Modstandsbevægelsen i Flindts Gård Vestergade 20. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv).

Modstandsbevægelsen i Flindts Gård Vestergade 20. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv).

70 år siden jubelen brød løs i Køge og omegn

Af
Per Møller

BEFRIELSEN: Mandag aften den 4. maj er det 70 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt. Fem onde år var slut – danskerne kunne atter se frem til at leve en normal hverdag.
Vi kender alle den glæde der som en steppebrand bredte sig over hele Danmark, da budskabet om Danmarks befrielse af den tyske besættelsesmagt indløb og for en kort stund afbrød BBC's aftenudsendelse kl. 20.30 fra London med ordene:
”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.
Derefter gentog han budskabet med ordene:
Her er London, Vi gentager....
Efter budskabet lød Kongesangen ”Kong Christian stod ved højen mast” og Nationalsangen ”Der er et yndigt land …”
Lørdags-Avisen bringer her brudstykker af den fantastiske bog ”Køge under besættelsen 1940-1945” der tilbage i 1995 blev udgivet af Køge Byhistoriske Arkiv i samarbejde med Køge kommune i anledning af 50 året for Danmarks befrielse. Bogen er forfattet af Henning Bjørn Larsen.
Over hele landet strømmede folk ud på gader og stræder – i Køge myldrede folk ud på Torvet, mørklægningsgardiner blev revet ned og taget med ud på gaderne og sat i brand - og levende lys blev sat i vinduerne.
På banegårdspladsen blev der holdt bal. Kort før midnat begyndte det at regne og festlighederne døde ud. Ved de tyske forlægninger gik de tyske soldater vagt.
Den tyske kapitulation trådte i kraft lørdag morgen den 5. maj kl. 08.00. I løbet af morgenen mødte modstandsfolkene op i købmand Poul Petersens gård – ”Flindts Gård” i Vestergade 20.
Klokken 9 ankom kaptajn H.V.R. Colding med seks militære befalingsmænd fra Roskilde for at overtage den militære ledelse af Afsnit Køge.
P.E. Glahn holdt en tale for sit mandskab og overdrog herefter styrken til den militære ledelse under kaptajn Colding. Styrkens to kompagnier kom under kommando af kaptajn B.C. Berthelsen og premiereløjtnant H. Eriksen.
Stabsledelsen for Køge Afsnit kom til at bestå af Kaptajn H.V.R. Colding som chef, stadsdyrlæge P.E. Glahn, læge E.F. Brendstrup og kæmner S. Hjarsø.
Modstandsstyrkens første opgave var at sikre væsentlige bygninger og indfaldsveje til byen. Fra morgenen blev der udsat poster på en eller to grupper ved Ringstedvejen, Ølbyvejen, Nordre Viadukt, Codanvej, Vordingborgvej, Jernbanestationen, Telefoncentralen, Vandtårnet og Skt. Gertrudsstræde og foran købmandsgården i Vestergade.
I selve købmandsgården blev én deling stationeret i fast beredskab. Forplejningen af de mange modstandsfolk tog Danske Kvinders Beredskab sig af. Derimod var indkvateringsmulighederne dårlige. De mange modstandsfolk måtte overnatte i købmandsgårdens magasiner, og det var både umageligt og koldt.
Næste dag blev der fremskaffet tæpper, som byens damer havde syet af avispapir til brug i en katastrofesituation.
Efter godt otte dage hos købmand Petersen, flyttede modstandsfolkene til Tøxens skole.
I de første dage efter befrielsen arresteredes en række personer i Køge og omegn, som havde samarbejdet med besættelsesmagten i forskelligt omfang.
Allerede i løbet af lørdag formiddag den 5. maj havde frihedskæmperne og politiets grupper indbragt et halvt hundrede personer til Køge arrest og i Rådhusporten samlede der sig snart en stor menneskemængde som hujede, og retslokalet og nogle af politiets lokaler måtte tages i brug.
Den 9. maj var 140 blevet arresteret, men så var det også ved at være slut, og den 11. maj blev de første 30-40 personer løsladt igen.
Dagen efter trådte Køge Politi officielt i funktion. Politistationen i Bygårdsstræde trængte til en grundig rengøring og så var den i øvrigt fyldt med arrestanter, så man måtte finde sig lokaler ude i byen.
Allerede den 5. maj var politifolkene rykket ind på kystpolitiets kontor på havnen, men da kontoret kom under kraftig beskydning fra de tyske skibe, måtte man fortrække og i stedet indrettedes et politikontor på Hotel Prindsen.
Det blev også til enkelte tilfælde af selvtægt i Køge.
I pinsedagene sidst i maj blev et par kvinder klippet skaldede på Torvet i Køge og det afklippede hår blev hængt på telefonkiosken forsynet med navn.
Da en flok mennesker senere i Pinsen prøvede at give to andre kvinder samme hårde behandling, nåede politiet at gribe ind.
Mandag den 7. maj forlod størstedelen af de tyske soldater i Køge byen. Afmarchen foregik tilsyneladende i højt humør med bøgeløv i geværerne og med sang, men allerede ved Lellinge begyndte soldaterne at kaste våbene fra sig.
De mange Hitlerjugend-drenge blev i første omgang indkvarteret på Gammel Kjøgegaard, hvorfra de sidste blev sendt hjem den 23. maj.
Den 24. maj afholdt Frihedsrådets Lokalkomité i Køge et frihedsmøde i Lovparken, hvor læge E. Brendstrup og kæmner S. Hjarsø var talere og lørdag den 16. juni fejrede så den samlede modstandsbevægelse befrielsen med en stor parade på Torvet, hvor bl.a. amtsleder, oberstløjtnant Løkkegaard talte til sit mandskab. Og et par fodboldkampe, hvor Køgeholdet slog de engelske soldater, blev det også til.
Den 1. august var 28 modstandsfolk stadig tjeneste i Køge, de blev hjemsendt den 11. august og med deres hjemsendelse var modstandsbevægelsens arbejde i Køge afsluttet.
Krigen var forbi, og selv om Køge stort set, med borgmester Albrechtsens ord fra 1939, var ”blevet forskånet for direkte at komme med i det store opgør” havde krigen alligevel grebet dybt ind i mange hjem. Nu ventede den nye tid og med den, det håb, som frihedsbudskabet havde rummet i sig.
Tak til Køge Byhistoriske Arkiv for assistance i forbindelse med dette tilbageblik på befrielsesdagene i Køge og omegn.

Den fantastiske glæde

Vi kan alle huske hvor vi var og hvad vi lavede ved begivenheder som da præsident John F. Kennedy blev myrdet i Texas, da Danmark vandt EM i fodbold i 1992, da World Trade Center i New York blev angrebet den 11. september 2001 o.s.v.
Det samme gælder for de mennesker, som i 1945 oplevede den danske befrielse fredag aften den 4. maj 1945 og den efterfølgende dag, lørdag den 5. maj hvor den tyske kapitulation trådte i kraft i de tidlige morgentimer.
Lørdags-Avisen har talt med en af de personer der har alderen til at kunne huske, hvordan man som ung dreng oplevede den fantastiske fredag aften da befrielsesbudskabet fra BBC i London.
Mogens Lindqvist, Køge var 10 år den 4. maj 1945 og boede da i København.
- Det der står absolut stærkest i hukommelsen, er den helt fantastiske glæde der var hos alle over at 5 års besættelse nu var slut. Jeg selv for ned på gaden og glædede mig sammen med alle andre. Mørkegardinerne blev spontant revet ned fra vinduerne og smidt ned i gaderne, hvor de symbolsk blev brændt af. Alle var bare så glade. I dagene efter befrielsen vendte Den Danske Brigade (frihedskæmperne) hjem fra Sverige, og vi hyldede dem på deres vej gennem byen, hvor de på ladet af en lastbil eller på taget af en sporvogn poserede i deres uniform, fortæller Mogens Lindqvist.

Avis med det glade budskab den 5. maj 1945. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv).

Avis med det glade budskab den 5. maj 1945. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv).

Marcherende modstandsfolk ved Rådhuset. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv).

Marcherende modstandsfolk ved Rådhuset. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv).

Frihedskæmpere bevogter Nordre Viadukt maj 1945. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv).

Frihedskæmpere bevogter Nordre Viadukt maj 1945. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv).

Lørdag den 16. juni fejrede så den samlede modstandsbevægelse befrielsen med en stor parade på Torvet, hvor bl.a. amtsleder, oberstløjtnant Løkkegaard talte til sit mandskab. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv).

Lørdag den 16. juni fejrede så den samlede modstandsbevægelse befrielsen med en stor parade på Torvet, hvor bl.a. amtsleder, oberstløjtnant Løkkegaard talte til sit mandskab. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv).

Publiceret 04 May 2015 06:00