(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

For høj fart årsag til trafikuheld

GREVE: Politiet i Karlslunde fik søndag morgen kl. 07.53 en anmeldelse om, at en bil var forulykket og efterladt med havariblink for enden af Lillevangsvej i Greve.
Politiet kunne konstatere, at bilen for enden af Lillevangsvej og for enden af lange bremsespor var kørt ca. 10 meter videre ud over rabatten og endt i noget buskads.
Der var ingen personer i bilen, men politiet fandt senere frem til en 19-årig mand fra Greve.
Han erkendte at have været fører af bilen, og at han var kørt lidt for hurtigt, så han ikke kunne nå at dreje for enden af vejen.
Han var sluppet uskadt fra uheldet, men politiet undersøger nu omstændighederne ved uheldet nærmere.
pm

Publiceret 04 May 2015 14:00