Holdet bag EsbjergRevyen 2015 er for alvor gået i revylejr og er begyndt på prøverne. Foto: Hartmann Schmidt

Holdet bag EsbjergRevyen 2015 er for alvor gået i revylejr og er begyndt på prøverne. Foto: Hartmann Schmidt

Prøverne til EsbjergRevyen er i fuld gang

I disse dage er holdet bag EsbjergRevyen 2015 for alvor gået i revylejr og er begyndt på prøverne, der foregår på Folketeateret i København, indtil holdet rykker ind på Tobakken den 11. maj.

Der bliver skrevet nye tekster helt op til premieren den 26. maj, og ligesom alle landets andre revyer afventer EsbjergRevyen også med spænding, om der bliver udskrevet valg, da det jo ikke kan undgå at få betydning for numrene i revyen. Instruktør Martin Miehe-Renard holder også skarpt øje med, hvad der foregår i Esbjerg, så revyen også kan få et lokalt tilsnit. Efter meldingerne fra prøverne at dømme er der højt humør og masser af gode ideer, så esbjergenserne kan godt glæde sig til en sprudlende musikalsk revy, der er ved at tage form.

Revyen har spillet siden 2003 på Tobakken i Esbjerg, og er medlem af foreningen RevyDanmark sammen med landets øvrige 20 professionelle revyer. Medvirkende: John Batz (kåret som Årets Revykunster ved TV2Charlie Revygalla 2014), Christian Damsgaard, Christine Astrid Nielsen og kapelmester Bjarne Langhoff. Instruktør er Martin Miehe-Renard. Spilleperiode 26. maj – 26. juni 2015.

Publiceret 04 May 2015 10:00