ShoppingBAZAR fejre 10 års jubilæum

ShoppingBAZAR fejrer 10. års messejubilæum når dørene igen åbnes til shopping weekend på den kendte livsstils- og shoppingmesse i Fredericia 9. og 10. maj. Her kommer tusindvis af shoppeglade kunder for at købe alle de kendte mærkevarer til foråret.

Indehaver af ShoppingBAZAR Dorthe Johannsen, glæder sig til at byde alle kunder  velkommen til denne fantastiske jubilæumsmesse i Messe C Fredericia. Det bliver et brag af en messe, med powershopping af kendte mærkevarer og præmier for kr. 100.000.

Alle kunder får et skrabelod ved indgangen. Her kan man vinde 1000 præmier til en værdi på kr. 100.000. De fantastiske udstillere har givet tøj, smykker, tørklæder, chokolade, solbriller, boligdesign, gavekort og shoppingcards til ekstra forkælelse pga. af det store jubilæum.


ShoppingBAZAR er initiativtager til Kolding Julemærkehjem og de forkæler derfor kunderne med en shoppingbag med magasiner, lakrids, chokolade, Jolly Cola, kaffekort, gavekort m.m. Prisen er kun kr. 50.
Der er gratis shoppingbag til de første 100 kunder lørdag og søndag.

Som altid vil der inden messen starter være et VIP-arrangement for 400 kunder – denne gang med Ellen Hillingsø som det underholdende indslag. Ellen vil hellere spise kage end løbe et maraton. Hun mener at vi kvinder er gode nok som vi er og det giver hun en masse sjove indspark på. Ellen Hillingsø er en meget efterspurgt foredragsholder og topaktuel som Helle i TV-serien Rita.
VIP-arrangementet er en forkælelsespakke med morgenkaffe, goodiebag, foredrag, 5 skrabelodder og entré til messen kl. 10.30 før alle andre. Prisen er kr. 199 og kan bestilles på mail@shopping-bazar.dk
ShoppingBAZAR i Messe C Fredericia foregår den 9. og 10. maj kl. 11-17.
Se mere på www.shoppingbazar.dk

Publiceret 04 May 2015 14:00