Otte-årige Thias er autist. Han efterlyses nu sammen med sin ligeledes otte-årige ven, Mike.

Otte-årige Thias er autist. Han efterlyses nu sammen med sin ligeledes otte-årige ven, Mike.

To otte-årige autister efterlyses

Syd- og Sønderjyllands Politi leder i øjeblikket efter to otte-årige autistiske drenge i Løgumkloster-området.

De to drenge gik ved middagstid fra den skole på Grønnevej, som de går på. Politiet beder om borgernes hjælp til at finde dem.

Da drengene som sagt er autister, er det vigtigt at tage stille og rolig kontakt til dem, hvis man ser dem.

Det drejer sig om:

Otteårige Mike Lagoni Attermann. 130 cm høj. Han er lys i huden, har kort mørkblondt hår og bærer sorte, firkantede briller. Han var iført en carrygul sweatshirt, blå trøje og blå sko.

Otteårige Thias Emmanuel Ernst. 130-140 cm høj og almindelig af bygning. Han er lys i huden og har kort mørkt hår. Han var iført en grøn dynejakke med sorte felter blandt andet under armene, rød bluse og mørkeblå bukser med lyseblå striber ved knæene samt grønne crocs.

Har du set drengene, så kontakt venligst Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Publiceret 04 May 2015 17:09