Ekstra bevilling reddede KSKs aktiviteter i Herfølge

Kære Jan

Nu er det jo et ikke ukendt fænomen, at man skyder budbringeren når vedkommende afleverer ubehagelige budskaber; men det løser sjældent ret meget hverken på den korte eller den lange bane!
Når jeg ikke præcist fremhævede KSK i min omtale af problemerne med breddeidrættens nedslidte faciliteter var det jo ikke mindst fordi vi i budget 2015 har afsat ikke mindre en 200.000,-kr til forundersøgelser af mulighederne for etablering af et 50 meter bassin så jeg syntes retfærdigvis vi har et kraftigt fokus på jeres behov!
Jeg har selv dyrket motionssvømning stort set hele mit liv og som barn på Ølby Lyng var eneste mulighed(i vinter halvåret) at køre de 25 km til Roskilde svømmehal og tilbage igen, så jeg ved godt man kan flytte sig hvis interessen er stor nok
Der er på den anden side ikke nogen tvivl om, at det var et kolossalt tab for Herfølge som bysamfund da Køge kommune valgte at lukke den offentlige adgang til svømmehallen; men også helt naturligt at KSK tog imod tilbuddet om at videreføre hallen som træningshal.
Vedrørende muligheden for igen at tilbyde Herfølges borgere et tilbud (omend stærkt reduceret i forhold til forne tider) er det jo hverken mig personligt, ej heller Herfølge Borgerforening der fører dette til torvs. Det er jo en del af Køge kommunes budget 2015 som alle partier som bekendt stod bag.
Budskabet forud for sidste års budgetforhandlinger var i korte træk, at KSK ( muligvis jeres driftsselskab) havde store problemer med økonomien i Herfølge svømmehal og der blev foreslået en stor ekstrabevilling (660.000,kr årligt) i den forbindelse opstod så tanken om, både at hjælpe KSK og Borgerne i Herfølge og der blev formuleret en erklæring i budgettet om at der skal skulle forhandles en sådan åbning påplads.
Som sagt var det en erklæring og ekstrabevilling som hele byrådet stod bag, eks et citat fra Ventres pressemedelelse ifb budgetvedtagelsen,
"På den korte bane giver vi et tilskud til driften af svømmehallen i Herfølge. I samarbejde med KSK åbner vi hallen for offentligheden i et antal timer. Desuden undersøger vi mulighederne for at etablere et 50 m bassin ved Køge Svømmeland – et projekt, hvor vi også kan udvikle nye idrætsmuligheder"
Som du må forstå er det ikke en debat imellem os to eller KSK og Herfølge borgerforening men blot en udmøntning af budget 2015 som udføres af Køge kommunes forvaltning og poltiske udvalg.
Hvis ikke det samlede byråd i budget 2015 (og de kommende år) havde vedtaget ekstrabevillingen på de 660.000,-kr havde der vel reelt set været en lukning af hallen i Herfølge! eller hvordan ser du på det?

Publiceret 04 May 2015 11:45