Find Vej-arrangementet

Find Vej-arrangementet

Løb:

Prøv kræfter med orienteringsløb

AAIG følger op på Fin Vej-dagen med tre orienteringsløb for alle interesserede

Som opfølgning på Find Vej-dagen den 25. april, inviterer AAIG Orientering til tre introduktionsløb i orienteringsløb,  intr-O-dage.
Knap 40 nysgerrige mødte op på Find Vej-dagen for at prøve orienteringsløb.
"Vi havde en fin dag. Vi ville gerne have være 50-60 deltagere, men det nassede vejr holdt nok mange tilbage. På landsplan var der mere end 3.200 deltagere, hvilket er rekord. I AAIG havde vi til gengæld rekordindmeldelse af nye medlemmer, som tog imod vores tilbud om gratis prøvemedlemskab i et halvt år. Og vi havde den glæde at en af de deltagende familier vandt et gavekort fra Dayz," siger formanden for AAIG Orientering Finn Hove.
AAIG Orientering følger nu op med tre introduktionsløb.
"Vi har i mange år holdt tre intr-O-dage her i foråret, hvor klubbens mere erfarne medlemmer hjælper nye og nysgerrige til rette med tingene. Vi tilbyder at følge dem med rundt i skoven som "skygger", hvor de så kan prøve en lidt sværere bane sammen med en løber, som hjælpe dem med de svære passager på banen."
 

Tre lokale løb

Der afholdes tre Intr-O-løb:
• Onsdag den 6. maj kl. 18.30 i Aabenraa Nørreskov med mødested: P-plads ved Høje Kolstrup Skole. Løbet er et klassisk O-løb med baner i forskellige længder og sværhedsgrader (blandt andet 3 km for begyndere og 4,5 km for let øvede. Begynderbaner er altid på stier og på lette baner kan posterne ses fra stier)
• Fredag den 8. maj kl. 18.00 i Aabenraa by med start på Storetorv. Der er afmærkning fra p-plads på skolevænget, men der er mange p-pladser i nærheden af Storetorv. Løbet er et sprint-løb med korte baner (2 - 3 km) inde i byen og kort afstand mellem posterne.
• Onsdag den 20. maj kl. 18.30 i Gråsten Skov. Mødestedet er på p-pladsen på Ravnsbjervej i Gråsten. Løbet er et klassisk O-løb med baner i forskellige længder og sværhedsgrader (blandt andet 3 km for begyndere og 4½ km for let øvede. Begynderbaner er altid på stier og på lette baner kan posterne ses fra stier).
"Alle er velkomne, også dem som ikke nåede frem til Find Vej-dagen," siger Finn Hove.
Og man kan læse mere på klubbens hjemmeside aaig.dk/orienering.

Publiceret 04 May 2015 10:23