METTE FREDERIKSEN:
- Vi skal tage beboerne i Stationsbyen og deres bekymringer seriøst...

METTE FREDERIKSEN: - Vi skal tage beboerne i Stationsbyen og deres bekymringer seriøst...

Kriminaliteten i Hvidovre er stadig for høj...

I sidste udgave af Hvidovre Weekend stiller chefredaktør Niels Erik Madsen flere spørgsmål til undertegnede. Baggrunden er mit indlæg i Hvidovre Avis, hvor jeg tillader mig at glæde mig over den faldende kriminalitet i hele landet og i Hvidovre især. Ikke desto mindre understreger jeg i indlægget: “vi er ikke i mål og vi må ikke stille os tilfredse”.

Af
Mette Frederiksen Justitsminister

Niels Erik Madsen skriver, at der fortsat er store problemer med kriminalitet i Avedøre Stationsby. Jeg er enig. Vi har fortsat for mange indbrud og for meget vold og kriminalitet. Derudover er utrygheden fortsat for høj, især i de udsatte boligområder. Vi skal tage beboerne i Stationsbyen og deres bekymringer seriøst. På trods af faldende kriminalitet er jeg derfor langt fra tilfreds. Først når vi helt har fjernet kriminaliteten og sikret tryghed til alle borgere er vi i mål. Da jeg kom hjem fra Stationsbyen var jeg meget inspireret. Både af, at høre hvad der gik godt, men også af de lokales ærlige gengivelse af de fortsatte problemer. Ligesom mange andre udsatte områder er udfordringen, at en lille gruppe drenge skaber utryghed for det meget store flertal. Det skal vi ikke finde os i. Det er også derfor vi for nyligt har præsenteret et nyt udspil, der skal bekæmpe ungdomskriminalitet. Nu skal politiet have bedre muligheder for at indføre de såkaldte zoneforbud i forbindelse med hashhandel og nye lokale reaktionsråd skal sikre at politibetjente, socialrådgivere, lærere og pædagoger arbejder arbejde mere sammen. Som afslutning vil jeg sige, at Niels Erik Madsens indlæg kan læses som en invitation til et interview. Det siger jeg naturligvis meget gerne ja tak til.

Publiceret 05 May 2015 08:00