(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Buschauffør sigtes for vold mod vejarbejder

SOLRØD: Kort efter middag tirsdag den 5. maj fik politiet en anmeldelse fra en 65-årig mand fra Hvalsø, som i forbindelse med sit arbejde med vejen i krydset Huginsvej-Vestre Odinsvej havde sat en kegle som afspærring på grund af "hul" i vejen ved kantstenen.
Da en bus påkørte en kegle, påtalte den 65-årige dette over for chaufføren, som svarede igen ved at sprøjte en væske – muligt peberspray eller lignende – i øjnene på den 65-årige, som kortvarigt mistede synet.
Ved politiets kontakt med ham kort efter var hans øjne meget røde og løb i vand.
Efterforskning i sagen ledte i løbet af dagen frem til buschaufføren - en 54-årig mand fra Ballerup - der blev sigtet for vold på grund af hans adfærd over for den 65-årige.
Den 54-årige vil således høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
pm

Publiceret 06 May 2015 10:00