Børnene i Fuglevængets Børnehus viste stor interesse for børnehavens hønseprojekt, som blandt andet resulterede i en ny hønsegård.

Børnene i Fuglevængets Børnehus viste stor interesse for børnehavens hønseprojekt, som blandt andet resulterede i en ny hønsegård.

Hønseprojekt i Fuglevængets Børnehus

Børnehavebørn får styrket fællesskabet og lærer nye kompetencer takket være ny hønsegård i Fuglevængets Børnehus.

Af
Martin Rasmussen

BØRNEHAVE: - Hvert år klipper vi kyllinger og sår karse til påske, men i år ville vi gerne tilbyde børnene en anden læring omkring påsketraditionen. Vi ville ruge vores egne kyllinger ud.
Sådan forklarer institutionsleder i Fuglevængets børnehus Rikke Meilbøg det lidt usædvanlige projekt, som børnehaven netop har gennemført over fire uger, og som har resulteret i en ny hønsegård til børnehaven.
- Børnene i begge afdelinger kom på ture for at se en rigtig høne. Vi havde "operation" af en død høne, hvor børnene fik mulighed for at se, hvordan en høne ser ud indeni. Vi kunne se, at den havde spist insekter, der var et færdigt æg og andre æg i forskellige stadier. Der var læring omkring ægget og hvilket farver æg kan have. Børnene fik spørgsmålet besvaret, om alle hønseæg ser ens ud inden i. Vi har bygget vores egne hønsegård med hjemmelavede papmachehøns og børnene har lavet forskellige rettet på bålet, hvor kylling/høns var hovedingrediensen, fortæller hun.
Særlig interesse var der for rugeprocessen i rugemaskinen, som endte med nogle kyllinger, der nu bor i den nye hønsegård.
- Projektet var vores start på at implementere dyr som et læringsredskab i vores pædagogiske hverdag. Målet er, sammen med vores fokus på fri for mobberi, at give børnene kompetencer i empati, respekt, omsorg og forskellighed og lære dem om ansvar og pasning af andre individer. Vi ønsker at styrke fællesskabet gennem aktiviteterne med dyrene, da der naturligt opstår fællesskaber, når de skal passes og kæles med. Børnene får derudover også et indblik i dyrenes verden og deres behov. Børnene vil få en læring gennem en praktisk og sanselig oplevelse, hvor de bliver inkluderet i hele arbejdet omkring dyrene, fortæller Rikke Meilbøg.

Publiceret 06 May 2015 16:00