Randers :

Privat kommunalt samarbejde om natur

Af
Dan Jensen

To lokale virksomheder og Randers Kommune samler nu et stort grønt område i Randers SV.
Vorup Tømmerhandel & Byggecenter, Team Bertelsen og kommunen har indgået en partnerskabsaftale, som samler arealer på i alt 26,5 hektar i Vorup til rekreative formål
Projekt Vorup Grusgrav Friluftsområde, som aftalen omfatter, ligger som en grøn kile syd for villakvarteret på Svendborgvej fra Bøsbrovej til Tebbestrupvej. Med den nye partnerskabsaftale får bydelen nu et sammenhængende grønt område, der strækker sig fra engene syd for Gudenå via skovområdet Månedalen og Vorup Grusgrav til Bøsbrovej.
Der laves en hjemmeside, som sammen med skiltning vil synliggøre området.

Publiceret 06 May 2015 09:07