Åbent brev til borgmesteren:

Vi skal have et kulturelt fyrtårn i Aabenraa

 Til lykke med den nytiltrådte direktør for Destination Sønderjylland . Han starter i JV  med  at give Aabenraa en næse for  mangel på kultur, som kan få hele Danmark til at falde på halen ,gøre Aabenraa kendt og få folk til at flytte hertil i ekspresfart. Hen er på linje som dem , der taler ned om Udkantsdanmark, som Aabenraa jo også er en del af.  Hvorfor mener han, at festivaler og åben- air koncerter er det, der betyder noget for en kommune.  Har han ingen visioner om andet. At kommunikationsrådgiveren giver ham ret, er ikke bedre. Hun påstår at medieomtale om kulturelle begivenheder er millioner værd for en kommune. Måske skulle hun arbejde for at bedre medieomtalen af de mange tilbud, der er i Aabenraa om opera, teater , kor og musik, arrangeret af spisesteder.
 Giv direktøren den masterplan, som er udarbejdet for Brundlund slot og få den opdateret, sammen med kompetente folk fra kunst-og  kulturlivet . Det kan sætte gang i at det kulturelle fyrtårn, hvor kunst er det bærende element. Brundlund slot har i de sidste år været bannerfører for udstillinger, som gav genlyd i hele landet: Fransiska Clausen, Svend Wiig Hansen og nu Nolde, Clausen og Eckersberg. Vi kan få et fyrtårn som Aros og Arken i det sønderjyske og et samarbejde tværs over grænsen kunne være med til, at fonde får interesse i at være med. Vi skal i gang nu.
Send direktøren på studietur i hele kommunen, så han kan  komme positivt i gang. Du kan som borgmester da ikke godtage en så ringe ” markedsføring” af din kommune.
 
 

Publiceret 06 May 2015 11:29