Her viser Nicolas Bernhardi fra ProjectZero nået af det den nye sparekuffert indeholder. Foto: ProjectZero

Her viser Nicolas Bernhardi fra ProjectZero nået af det den nye sparekuffert indeholder. Foto: ProjectZero

Energirigtige lejere i Sønderborg

Nu får lejere i Sønderborg mulighed for at afprøve, hvor nemt det kan være at spare på energien

En ny sparekuffert giver brugeren indblik i, hvor meget energi der kan spares i boligen – nemt og bekvemt. Kufferten giver mulighed for at afprøve vand-besparende produkter, LED-pærer, se hvor meget diverse el-apparater bruger samt at tjekke indeklimaet i boligen.
I første omgang testes sparekufferten hos lejere i Sønderborg-området.

Erfa-møder for udlejere

34 af områdets udlejere har deltaget i ProjectZeros kursusforløb og kan dermed kalde sig 'ZEROboligudlejere'. I løbet af året arrangereres der erfa-møder for udlejerne, og forleden var temaerne 'Lejerinddraggelse' og 'Energirigtig adfærd'. Her blev ProjectZeros nye sparekuffert lanceret.
De fremmødte udlejere kan med sparekufferten i hånden indlede en god dialog med lejerne om, hvordan de sammen kan gøre ejendommen bedre. Udlejeren kan sørge for, at rammerne er i orden, og så skal lejeren være med til at udfylde rammerne på den rette måde.
"Det er dejligt at se, at mange udlejere i Sønderborg deltager aktivt i de møder, der afholdes. Det viser, at de gerne vil istandsætte deres ejendomme - til glæde for dem selv og lejerne. Jeg tror bestemt, at kufferten kan være med til at starte en god dialog, og også få lejerne til at se at de selv kan gøre rigtig meget," siger Holger Soltau, som er afdelingsformand i Lejernes Landsorganisation i Sønderborg.

Fakta
Som en del af ProjectZeros tværgående indsats på alle områdets boliger, spiller energioptimering af udlejningsejendomme en stigende rolle. Derfor er ZEROboligudlejer-projektet søsat.

Publiceret 09 May 2015 10:00