Fulderik tævede politibil

En 52-årig mand fra Kolding så sig tidligt i morges sur på politiet. 
Så sur, at han begyndte at slå løs på politiets patruljevogn, da den rullede igennem Jernbanegade klokken 04.40.
Betjentene forsøgte efterfølgende at få manden til at oplyse sit navn, men det nægtede den 52-årige imidlertid, og politiet valgte til sidst at anholde manden og give ham en overnatning i detentionen.
Han kan nu se frem til en bøde for gadeuorden, oplyser Sydøstjyllands Politi.  

Publiceret 09 May 2015 10:15