Der er altid fest og stemning når Solgårdsparkens Støtteforening kalder til musikaften. (Arkivfoto: JCJ).

Der er altid fest og stemning når Solgårdsparkens Støtteforening kalder til musikaften. (Arkivfoto: JCJ).

Ingen sommer uden musik i Solgårdsparken

Af
Per Møller

STRØBY EGEDE: Når sommeren melder sin ankomst til Køge og omegn er det også ensbetydende med, at Solgårdsparkens Støtteforening er klar med et fyldigt musikprogram i den smukke og hyggelige grønne oase, Solårdsparken i Strøby Egede ved Køge.
Programmet byder i år på fire fantastiske musikaftener - startende Skt. Hans aften, tirsdag den 23. juni, hvor Catja og René spiller op til nogle forrygende timer med mulighed for dans på det grønne dansegulv inden bålet tændes og heksen sendes afsted til Bloksbjerg fra kl. 21.30.
Onsdag den 8. juli løber sommerens anden musikaften af stabelen - med det lokale band Hitfingers.
Onsdag den 22. juli er helliget jazz - tonerne i år leveres af Six Foot Stompers inden sommerens musikprogram traditionen tro rundes af med ingen ringere end The Rocking Ghosts der er still going strong - og som nok skal formå endnu engang at fylde Solgårdsparken med tusindvis af musikentusiaster.
Der er gratis adgang til arrangementerne, men man skal købe sine drikkevarer i baren. Tag evt. egne borde og stole med og få nogle gode oplevelser og nyd den gode stemning musikarrangementerne i Solgårdsparken er kendt for.
Solrødsparkens grille er klar kl. 17.30. Den Hvide Kok serverer mad fra kl. 17.30. Musikken starter kl. 19.00.

Hitfingers - fra venstre ses Niels Bylund fra Hårlev, Ove Nygaard fra Verninge på Fyn og Villy Madsen fra Strøby Egede - kan opleves i Solgårdsparken onsdag den 8. juli. (Privatfoto).

Hitfingers - fra venstre ses Niels Bylund fra Hårlev, Ove Nygaard fra Verninge på Fyn og Villy Madsen fra Strøby Egede - kan opleves i Solgårdsparken onsdag den 8. juli. (Privatfoto).

Publiceret 09 May 2015 12:00