(Pressefoto).

(Pressefoto).

Italienske klinker hitter i de danske hjem

INDBO: En ny tendens inden for indretning er klinker og fliser, som giver et lækkert look til din bolig.
Hos Garant Køge, Theilgaards Vej 3 i Køge, kan du få klinker i et væld af farver, former og materialer, og med de mange muligheder kan du skabe din helt personlige løsning. Den nyeste trend er de italiensk producerede klinker, hvor designet er i nordisk stil, og kvaliteten er i top.
Klinker er mere moderne end nogensinde før, fordi de giver boligen et lækkert og personligt udtryk. Brug klinkerne på gulvet, væggen eller leg med detaljerne og placér en enkelt række som udsmykning. På den måde kan du sætte den helt rigtige ramme om dit hjem. Hos Garant Køge kan du nu få klinker fra den italienske producent Mirage, der er blandt de bedste klinkeleverandører i verden.
- Selvom leverandøren er italiensk, produceres klinkerne i nordisk stil, og det gør dem meget populære i de danske hjem. Folk bruger både klinkerne på badeværelset, i stuen, køkkenet og udenfor på terrassen, og med det store udvalg er der rig mulighed for at lege med farver, mønstre og størrelser, fortæller Flemming Holst Jensen fra Garant Køge.
Udover det lækre design har kvalitetsklinkerne mange fordele. De er helt retskårne, hvilket betyder, at man kan lægge dem med en millimeterpræcis afstand og med en nærmest usynlig fuge imellem. Det gør bl.a. klinkerne meget velegnede på badeværelser, hvor rengøringen lettes betydeligt af, at der ikke samler sig skidt og smuds i fugerne.

Klinker på terrassen

Den lette rengøring er langt fra den eneste fordel. Hvis man vælger klinker fra Mirage, får man samtidig mulighed for at lægge klinker udenfor, endda direkte på græs, sand eller grus.
- Udendørsklinkerne er tykkere og kan klare en større belastning, men udseendet og materialet er det samme. Mange af vores kunder vælger derfor at lægge udendørsklinker på terrassen eller på altanen for på den måde at skabe en perfekt sammenhæng med det indendørs udtryk og samtidig få stuen eller køkkenet til at syne større, siger Flemming Holst Jensen.
Også udendørsklinkerne er særdeles lette at rengøre, idet de kan højtryksrenses og stadig bevare den flotte overflade. Det er dog oftest ikke nødvendigt, da mos og alger har meget svært ved at sætte sig fast på den ekstremt tætte overflade. Ved at vælge de italiensk producerede klinker fra Mirage får man derfor et lækkert udtryk, høj kvalitet og vedligeholdelse på et minimum rigtig mange år frem i tiden – både inde og ude.
pm

Publiceret 09 May 2015 16:00