Konceptbilen C Coupé GTE har en dramatisk designlinje, som viser, hvordan de fremtidige VW-topmodeller kan komme til se ud.

Konceptbilen C Coupé GTE har en dramatisk designlinje, som viser, hvordan de fremtidige VW-topmodeller kan komme til se ud.

Motor:

VW viser ny toplimousine

Nyt stiligt VW-koncept antyder den næste Phaeton og fremtidens VW-design. Men den store limousine kommer måske kun i Kina

Af
Af Jens Overgaard

Det vælter frem med VW-konceptmodeller i disse måneder. På Geneve motorshow viste tyskerne Sports Coupé GTE, der tegner billede af den næste CC, som er en mere elegant Passat.

Nu er turen kommet til Shanghai motorshow, hvor en større model med et næsten enslydende navn, nemlig C Coupé GTE, der umiddelbart placerer sig mellem CC og Phaeton, selv om den matcher den nuværende Phaeton, hvor længden på godt fem meter fortæller, at det er en markant sag.

Ifølge VW giver det markante design et billede af, hvordan den næste Phaeton og kommende VW-modeller vil se ud.

»Fremtiden for Volkswagens nye premiumklasse starter i Shanghai, fordi C Coupe GTE klart viser ansigtet på VW's topsedaner for første gang. Denne sportssedan demonstrerer utvetydigt vores premium-standarder. Det design-DNA, vi viser her, vil blive brugt verden over og også i den nye Phaeton,« siger Klaus Bischoff, øverste designchef hos VW.
Det er uklart, om den nye model også kommer til Europa eller er forbeholdt andre markeder. Det står dog klart, at det dramatiske design er kreeret mod det store kinesiske marked.

Design-guruen Walter de Silva, som er ansvarlig for hele VW-gruppen, uddyber:
»Sedaner har skiftet voldsomt udseende i de senere år. Det nye bagende-design, der henter inspiration fra de klassiske todørs coupéer har givet dem mere personlighed. VW's designere har integreret dette stilistiske element ind i det dynamiske design på C Coupé GTE. De har skabt en front attitude og givet bilen dens egen autentiske karakter. Og så har de kreeret en model, der appellerer til kinesiske kunder, som altid følger europæisk bildesign med stor interesse,« siger Walter de Silva.

Konceptbilen har for øvrigt et design med brug af masser af LED-lys i bl.a dørhåndtagene, og endda selve VW-emblemet er illumineret.

C Coupé GTE er lige som Sports Coupé GTE en hybrid. Her spiller en firecylindret benzinmotor på 210 hk sammen med en elmotor på 210 hk på 124 hk. Det giver en samlet system-ydelse på 245 hk.

VW Sports Coupe GTE, som blev vist tidligere på året, antyder, hvordan den næste CC, bliver.

VW Sports Coupe GTE, som blev vist tidligere på året, antyder, hvordan den næste CC, bliver.

Publiceret 09 May 2015 14:15