Modelfoto

Modelfoto

Bryd tabuet om alkoholmisbrug

Camilla Schou Andersen vil samle beretninger fra børn af alkoholikere

Af
Mikkel Hansen

Jeg vil bryde tabuet om at være voksent barn af en alkoholiker. Vil du hjælpe mig?
Sådan lyder opfordringen fra Camilla Schou Andersen
Hun vil indsamle historier fra voksne børn af alkoholikere - inklusiv hendes egen. Målet er at lave en gratis e-bog fyldt med beviser på, at ingen voksne børn af alkoholikere er alene.
Projekt "Drop tavsheden og fortæl hvem du er" skal sætte fokus på, at tusindvis af voksne børn af alkoholikere har det svært som følge af oplevelserne i deres barndom.
Det skal ske ved at bryde tabuet omkring at tale om sine oplevelser. Mange har aldrig snakket med andre om det og føler sig meget alene.
Camilla Schou Andersen er i dag mentor for voksne børn af alkoholikere, foredragsholder og Ph.D i Sundhedsvidenskab.
Der er tale om et ikke-kommercielt projekt, og alle bidrag vil ulønnet og frivilligt.
Man kan læse mere om projektet på www.dinrettevej.dk.

Publiceret 10 May 2015 08:30