Den 20. maj kan du gratis komme til Koldinghus og få vurderet sølv og smykker af Bruun Rasmussens specialister. Foto: Museet på Koldinghus

Den 20. maj kan du gratis komme til Koldinghus og få vurderet sølv og smykker af Bruun Rasmussens specialister. Foto: Museet på Koldinghus

Sølvvurdering på Koldinghus

Bruun Rasmussens kunstauktioner kommer til Koldinghus onsdag den 20. maj klokken 15-18. Her vil Alexa Bruun Rasmussen i selskab med Bruun Rasmussens specialister fra København og Aarhus sætte pris på moderne sølv og smykker af blandt andre Georg Jensen og Hans Hansen. Vurderingsdagen er en unik chance for at få stillet sin nysgerrighed og måske finde ud af, om man gemmer på en skjult skat.
 

Det koster ikke noget at få en uforpligtende vurdering, og der er gratis adgang til arrangementet på Koldinghus. Slottet er Museum for Dansk Sølv, og her kan man blandt andet se en stor permanent udstilling af netop dansk sølv fra renæssancen til i dag med værker af blandt andre Bindesbøll, Holger Kyster og Georg Jensen. Lige nu kan sølvinteresserede også opleve en soloudstilling med titlen “Body and Soul” med 38 nye værker af guldsmed Gitte Bjørn, og i øjeblikket forbereder museet fejringen af en af de største repræsentanter for dansk design, Georg Jensen, der i 2016 ville være blevet 150 år.

Publiceret 10 May 2015 14:00