Paul Enøes selvportræt er udvalgt til en udstilling, der åbnede i denne uge på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Paul Enøes selvportræt er udvalgt til en udstilling, der åbnede i denne uge på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Selvportræt på væggen i prinsessefløjen

Paul Enøes "Selvportræt med persille og rødvin i skægget" udstilles på Frederiksborg Slot som en del af den internationale portrætudstilling Portræt Nu!

Af
Martin Rasmussen

KUNST: Køgekunstneren Paul Enøe har fået plads på væggene på Frederiksborg Slot i Hillerød i den kommende tid.
Et af hans værker er blevet optaget på udstillingen i forbindelse med en international portrætkonkurrence, Portræt Nu! 2015.
Det er værket "Selvportræt med persille og rødvin i skægget", der har fået en plads i det fornemme selskab, og billedet kommer også med i en bog om samtids-portrætkunsten.
Fra den 8. maj til den 31. juli kan man i slottets prinsessefløj opleve portrætter fra hele Norden og Rusland i forbindelse med udstillingen.
Juryen har udvalgt de bedste portrætter fra konkurrencen, og Prinsessefløjen vil derfor være fyldt op med mange forskellige fortolkninger af portrætkunsten.
Det er i øvrigt anden gang, Paul Enøe har fået den betragtelige anerkendelse af være med på udstillingen. Første gang var for fire år siden med portrættet af hans dengang 13-årige søn, Albert.

Publiceret 10 May 2015 07:15