Søndag den 17. maj er der igen Køge2Sprint i Ølby og Køge midtby. (Privatfoto).

Søndag den 17. maj er der igen Køge2Sprint i Ølby og Køge midtby. (Privatfoto).

To løb, to byer - én konkurrence

Dobbelt orienteringsløb i Ølby og hjertet af Køge søndag den 17. maj


ORIENTERINGSLØB: Igen i år afholder Køge Orienteringsklub orienteringsløbet Køge2Sprint. Køge2Sprint er et motionsarrangement til alle, der har lyst til både at få god motion og blive udfordret i at finde vej ved hjælp af et kort.
Her er der plads til såvel garvede orienteringsløbere og til begyndere og familier, som har lyst til at prøve orientering.
- Køge2Sprint består som navnet antyder af to korte sprint-etaper. Vi ser frem til at vise to meget forskellige sider af Køge frem for både lokale motionister og orienteringsløbere fra andre o-klubber, fortæller Tage Ebbensgaard, næstformand for Køge Orienteringsklub og idémand bag arrangementet.
- Første etape afvikles i området omkring Ølby Station, som både byder på handelsområdet, villakvarterer, grønne områder og anden bebyggelse. Anden etape afvikles i den smukke, gamle bykerne i Køge, hvor deltagerne nok skal komme til at opdage ukendte, kringelkrogede baggårde.
Deltagerne kan vælge mellem flere forskellige baner og sværhedsgrader. Det er muligt at løbe baner mellem 1,8 km og 3,4 km.
Sprint-orientering er ideel for nybegyndere, da man ikke skal løbe så langt, terrænet er ikke så svært at løbe i som ude i skoven og det er heller ikke så skræmmende at fare en lille smule vild. For garvede orienteringsløbere er det sekunderne der tæller, hvis de vil vinde over de nærmeste konkurrenter, så sprint udfordrer disse løberes hurtighed, koncentration og orienteringsteknik.
Køge2Sprint afvikles søndag den 17. maj fra kl. 10.00. Hvis du vil deltage, skal du blot møde op i almindeligt løbetøj ved parkeringspladsen ved Ølby Centret (ved svømmehallen) mellem kl. 10.00 og kl. 11.30.
Efter første etape er løbet skal man forbi Køge Orienteringsklubs klubhus, som ligger ved Køge Stadion på Stensbjergvej. Derefter skal der gås til næste start som foregår i Lovparken.
Kompas kan sagtens undværes, og kortet får du udleveret ved start. e eventuelt mere på www.koegeok.dk.
pm

Publiceret 10 May 2015 10:00