(Pressefoto).

(Pressefoto).

Toyotas billån kåret som Danmarks bedste

BILLÅN: Forbrugerrådets magasin Tænk Penge har netop kåret Danmarks bedste billån. Dysten stod mellem 17 banker og finansieringsselskaber, men ingen kunne hamle op med Toyotas finansieringsselskab Toyota Finans, der for tredje år i træk både banker bankerne og alle øvrige finansieringsselskaber eftertrykkeligt.
Danmarks bedste og mest fordelagtige billån tilbydes af Toyota. Sådan lyder konklusionen i en helt ny undersøgelse foretaget af Forbrugerrådets magasin Tænk Penge.
Undersøgelsen sammenligner billån hos 17 forskellige banker og finansieringsselskaber, og Toyotas finansieringsselskab Toyota Finans efterlader ingen tvivl om, at de tilbyder den absolut mest attraktive pakke, hvis man har behov for at få finansieret sin fabriksnye bil.
Faktisk sparer man over 34.000 kr. ved at vælge billån gennem Toyota Finans i forhold til testens dyreste udbyder.
- Det er jo altid dejligt at score hattrick, siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark.
Han glæder sig over, at de danske forbrugeres egen organisation nu for tredje år i træk kårer Toyota til at have Danmarks bedste billån.
- Det er vigtigt for os at hele tiden at kunne tilbyde vores kunder en ekstra attraktiv finansiering, så man som Toyota-bilejer altid kan være sikker på markedets lavest mulige månedlige låneudgifter og dermed opnå endnu større glæde ved sin Toyota, siger Anders Tystrup.
I testen sammenligner Forbrugermagasinet Tænk Penge billån på tværs af banker og bilmærker gennem et opstillet eksempel ved køb af en lille familiebil med en nyvognspris på 179.990 kr.
Med en gennemsnitlig variabel rente på 1,76 procent på samtlige Toyota-modeller og meget lave omkostninger i forbindelse med etablering af billånet, får Toyota som de eneste af testens 17 banker og finansieringsselaber vurderingen ”meget god”.
Forbrugerrådets undersøgelse viser også, at mens alle andre bilfinansieringsselskabers billån inden for det seneste år kun er blevet dyrere, udmærker Toyotas billån sig som det eneste ved at være blevet billigere.

Toyotas billån bedst i test

Derfor opnår Toyotas billån i undersøgelsen igen i år overordnet bedømmelsen ”meget god” som det eneste blandt testens 17 deltagende bankers og finanseringsselskabers billån og opnår dermed titlen ”Bedst i test”.
En af årsagerne til Toyotas flotte resultat finder man i en af virksomhedens grundlæggende filosofier, der handler om, at selv om noget er godt, kan det altid blive endnu bedre.
Det gælder både i relation til den japanske bilproducents driftsikre biler, høje kundeservice samt altså også inden for finansiering, hvor man løbende søger at øge effektiviteten og nedbringe omkostningerne til gavn for kunderne.
- Lavere omkostninger kommer Toyota-kunden direkte til gode bl.a. gennem lavere udgifter ved finansiering af den nye bil. På den måde får man som kunde en total Toyota-oplevelse, som er vigtigt for hele tiden at have tilfredse kunder. Det har stadig vores allerstørste fokus, forklarer Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.
Rekordmange Toyota-bilejere har da også allerede opdaget den store fordel, det er at få finansieret bilen gennem Toyotas eget finansieringsselskab. Andelen af Toyota-biler, der bliver finansieret gennem Toyota Finans, er således steget betydeligt inden for de seneste år.
- Når kunden taler med Toyota-forhandleren og opdager, hvor fordelagtigt og let det er at finansiere bilen hos Toyota Finans, er der rigtig mange, der vælger den løsning, fortæller Anders Tystrup.
Man kan f.eks. få finansieret en fabriksny Toyota Aygo fra ca. 900 kroner om måneden over 96 måneder ved 20 procent i udbetaling, mens den lidt større Toyota Yaris på samme vilkår kan blive finansieret fra omkring 1.000 kr. om måneden.
Se flere eksempler på og beregn også selv, hvad det koster at få finansieret en fabriksny bil fra Toyota her.
pm

Publiceret 10 May 2015 14:00