24 unge medvirker i nyt spændende udviklingsprojekt med titlen “Født til at leve livet” og resultatet udgives som inspirations bog og dokumentarfilm til unge og deres forældre Foto: Mikkel Kjerri

24 unge medvirker i nyt spændende udviklingsprojekt med titlen “Født til at leve livet” og resultatet udgives som inspirations bog og dokumentarfilm til unge og deres forældre Foto: Mikkel Kjerri

Vardemand bag nyt udviklingsprojekt

Bjarne Dinesen fra Varde har netop castet 24 unge til et spændende og ambitiøst udviklingsprojekt

Af
Kim Schou

24 unge er nu udvalgt til, at skulle medvirke i et spændende ambitiøst udviklingsprojekt med titlen 'Født til at leve livet' og resultatet udgives som inspirationsbog og dokumentarfilm til unge og deres forældre.
Det er det første socialrealistiske udviklingsprojekt i denne form, som går helt tæt på de unge og fortæller deres historier og oplevelser. Der vil være fokus på de svære valg, dilemmaer, kriser, glæder, sorger og hvordan de unge forholder sig til de udfordringer de møder igennem de svære teenageår.
Psykoterapeut studerende Bjarne Dinesen fra Varde er idé-skaberen af det meget omfattende udviklingsprojekt med personlig coaching, samtaler og en udviklingsrejse til Albanien, hvor deltagerne møder en anden kultur og livsstil i et af Europas fattigste lande.
“Det kræver et stort mod, at medvirke i projektet. De unge skal være afklaret med, at dele tanker og handlinger. Det er succeshistorier i medgang og beretninger omhandlende svære elementer fra livet. Det kan være alt fra seksualitet, mobning, spiseforstyrrelser, socialt angst eller omkring en hård opvækst. Derfor har jeg søsat dette udviklingsprojekt alene med det formål, at give deltagerne mulighed for, være inspirationskilde til andre unge, som søger svar på nogle af de samme spørgsmål i livet,” siger Bjarne Dinesen.

Mobning i skolen

En af deltagerne er den 16 årige, Jonas Evaristi fra København og elev på Bornholms Efterskole. Inden han startede på efterskolen, oplevede han sin skolegang fyldt med mobning, trusler og en enkelt gang fik han tæsk, fordi han er beliebers.
“Bornholms Efterskole blev samtidig starten på et nyt liv for mig. Jeg startede min videoblog på efterskolen. I starten var det mest for sjov, at jeg lavede disse videoer. Det var en form for digital legeplads fordi efterskolen er 100% digital og ens skoletaske er den Apple Macbook Air vi alle modtager ved skolestart,” siger Jonas Evaristi
I dag har Jonas' Blog snart 5.000 faste følgere og hans videoer flere tusinde visninger. Jonas oplever også at blive genkendt og stoppet af fremmede på gaden, som ønsker et selfie.
“Det er både skræmmende og fantastisk på samme tid. Jeg er vildt stolt og glad over, at jeg ikke længere skal leve i frygt for konstante trusler, mobning og vold fordi det ikke er populært, at være dreng og samtidig være fan af Justin Bieber,” smiler Jonas Evaristi, som ikke fortryder skiftet til Bornholms Efterskole.

Pubertets forvirring

Malene Preus Hansen, 17 år fra Solrød deltager også i udviklingsprojektet fordi hun håber, at hun vil kunne hjælpe andre i samme situation som hende. I puberteten havde hun det meget svært med sin krop fordi hun oplevede, at være kønsforvirret.
“Jeg har hele tiden vidst, at jeg var til piger. I puberteten fik jeg det ekstra svært, da jeg mentalt havde det dårligt. Jeg gik med mange tanker og følelser fordi jeg oplevede mig mere som dreng end pige. Jeg havde svært ved, at acceptere jeg var født som pige. Jeg lignede en dreng og begyndte, at klæde mig mere drenget. Det gjorde jeg fordi, at jeg på en måde så mig mere som dreng end,” siger Malene Preus Hansen eftertænksomt da hun svarer hvordan hun oplevede sine pubertetsår.

Publiceret 10 May 2015 08:00