Politi:

Søger fortsat vidner til overfald

Af
Claus Mokvist

Østjyllands Politi er fortsat meget interesseret i at tale eventuelle vidner som har set set eller observeret noget i forbindelse med et brutalt kniv-røveri natten til lørdag i Staldgårdsgade i Randers.
Her blev en 21-årig mand snittet i panden med en kniv og udsat for røveri begået af tre mænd. Efter røveriet flygtede de tre i retning mod Vestervold.
Politiet håber, at vidner kan hjælpe med at identificere de tre gerningsmænd.
De beskrives som mellemøstlige af udseende, iført mørke hættetrøjer – en med et rødt print af en bulldog.
Den ene gerningsmand har en særpræget gang, med fødder der stritter ud til siden, oplyser politiet.
Politiet kan kontaktes på telefon 114

Kilde: PM

Publiceret 10 May 2015 08:22