Hjemmetysk aktivisme :

)

Det vakte opstandelse, humørglimtende kommentarer og harmfulde indvendinger, da borgmester Hans Peter Geil på eget initiativ lod det tosprogede byskilt Haderslev/Hadersleben opsætte.

... og joken fortsætter.

HP gav med skilteopsætningen et eksempel på sin humor, andre eksempler kan hentes i det slogan, han gerne ville have alle borgere i Haderslev til at køre rundt med "A æ ambassadør" og hans lovprisning af sloganet "More mojn".

Før debatten om tosprogede byskilte i Sønderjylland havde nået et sagligt leje, blev den afbrudt af hærværksfolk, der fjernede skiltet - og et nyt er ikke opsat.

Det vil sige, en række nye er opsat, og denne gang er det hærværksfolk, der har stået for opsætningen. De har på simpel vis tilføjet de kendte byskilte underskilte, hvorpå der slår Hadersleben.

Jeg kalder det hjemmetysk aktivisme af den humoristiske slags. Hjemmetyskerne vil simpelthen holde gang i debatten, hvilket er legalt nok, selv om deres aktivisme altså også er hærværk mod kommunal ejendom.

Geils egensindige handling har naturligvis ført til, at Haderslev er blevet til grin over hele landet. Det er der grund til at glæde sig over, for al reklame er god reklame :).

Især når det samtidigt drejer sig om den tredje slesvigske krig - den vil gå ind i historien og blive kendt som skiltekrigen.

Havkatten Calle

Publiceret 11 May 2015 09:00