Havørreden på billedet måler 62 centimeter og vejer 2.515 gram, og med den nappede en stolt Jan Persson førstepladsen ved dette års Kyst Cup. (Privatfoto)

Havørreden på billedet måler 62 centimeter og vejer 2.515 gram, og med den nappede en stolt Jan Persson førstepladsen ved dette års Kyst Cup. (Privatfoto)

Kyst Cup med flotte fangster

I går søndag sluttede Outdoor i Centrums Kyst Cup 2015 med indvejning på Rønhaveplads

Af
Af Svend Mikael Larsen

I går søndag kl. 16 sluttede Outdoor i Centrum's Kyst Cup 2015, og man kunne gå i gang med at finde frem til vinderne i de fire klasser.
Både fredag og lørdag var der indvejning ved Outdoor i Centrum / P&G Fishing på Perlegade i Sønderborg, mens det var på Rønhaveplads, at indvejningen forgik om søndagen. Det var også her den lange række af præmier blev overrakt de heldige - og dygtige - lystfiskere.
Allerdygtigst - eller heldigst - i Hornfisk-klassen var Erik Paul som nappede en 69 centimeter lang og 600 gram tung hornfisk. Weekendens største fladfisk blev fanget af Ronnie Pedersen. Den var på 44 centimeter og vejede 995 gram, mens den største torsk kom på krogen hos Jens Peter Nielsen og målte 52 centimeter og 1.365 gram.
Kyst Cup 2015's absolutte førstepræmie gik til Jan Persson som landede en 62 centimeter lang og 2,515 kilo tung havørred. Udover den gode fangst kan Jan Persson nu glæde sig til et ophold på en laksefiskerskole ved Mandalselven i Norge, og så kan han jo passende tage sin nye tohånds fluestang fra Lawson med, som også var en del af førstepræmien.

Alder spiller ingen rolle, når Outdoor i Centrum inviterer til Kyst Cup. (Privatfoto)

Alder spiller ingen rolle, når Outdoor i Centrum inviterer til Kyst Cup. (Privatfoto)

Der blev igen hevet nogle flotte fisk i land ved årets Kyst Cup. (Privatfoto)

Der blev igen hevet nogle flotte fisk i land ved årets Kyst Cup. (Privatfoto)

null

Publiceret 11 May 2015 14:00