Politi:

Er du den skrigende kvinde fra viadukten ved Kongebrogade?

Af
Natalie Stratigos

Et vidne kom klokken 04.30 natten mellem lørdag og søndag forbi viadukten mellem Kongebrogade og Holmsminde i Kolding.
 
Her så og hørte vidnet tre mænd og en kvinde. Kvinden skreg og råbte op. da vidnet spurgte, hvad der skete, blev hun bedt om at forlade stedet. Vidnet blev så forskrækket, at hun straks forlod stedet, men herefter tog hun kontakt til politiet.
 
Sydøstjyllands Politi fortæller, at da en patrulje kom til stedet, var der ikke nogen. Politiet vil gerne høre fra de tre ukendte mænd eller kvinden.
 

Publiceret 11 May 2015 09:45