Randers:

Gudenå-broen renoveres

Af
Claus Mokvist

Gudenåbroen ved E45 vest for Randers, skal de kommende månender renoveres.
Vejdirektoratet har afsat 140 millioner kroner til at forbedre i alt 14 danske broer - heriblandt Gudenåbroen, oplyser TV2 østjylland.
På Gudenåbroen skal der repareres asfalt og laves betonarbejde. Arbejdet kommer til at stå på over sommeren.
- Vi kan ikke helt undgå at komme til at genere trafikken, men vi forsøger at lægge vores arbejde i de perioder, hvor der er færrest bilister, siger projektchef hos Vejdirektoratet Iben Maag.

Publiceret 11 May 2015 13:00